|
 |
|
| |
|
28/11 2009
- J.L.Chave Hermitage Vertikal
|
1 |
|
Graillot |
2006 |
|
2 |
|
Chave |
2006 |
|
3 |
|
Chave |
2004 |
|
4 |
|
Bernard Faurier |
2004 anc. |
|
5 |
|
Pegau |
2007 Ch9 Madvinen |
|
6 |
|
M. Sorrel |
2003 |
|
7 |
|
Chave |
2005 |
|
8 |
|
Remiziers Essentiel |
2003 |
|
9 |
|
Chave |
2003 |
|
10 |
|
Chave |
1998 |
|
11 |
|
Chave |
2000 |
|
12 |
|
Chave |
1967 |
|
13 |
|
Chave |
2001 |
|
14 |
|
Chave |
1999 |
|
15 |
|
Chave |
1988 |
|
16 |
|
Chave |
1989 |
|
17 |
|
Chave |
1990 |
|
|
 |
| |
Vi
bringer først en advarsel: i nedenstående indslag forekommer både
points samt vine, en meget omtalt herre (vist nok enebarn) har rated
temmeligt højt (helt op til 100/100 pts.)
Spøg til side - vinsmagning er jo både en fornøjelig og en alvorlig
sag. Vi (6 ”Vinamokker”) havde en storslået og minderig aften i
selskab med 12 årgange af den røde J.L. Chave Hermitage samt 4
helblinde (faktisk kendte vi ikke det præcise Chaveprogram)
Indledningsvis nogle generelle betragtninger:
For mig var der et markant spring mellem de yngre (03,04,05,06) og
de ældre (fra 01 og bagud). Vi diskuterede lidt frem og tilbage, om
forskellen udelukkende var et spørgsmål om alder, eller der også er
tale om et stilskift. Måske nogen derude ved mere om det. Forskellen
lå primært i, at de mere modne årgange trods god frugtkoncentration
også var meget syredominerede (lidt for meget til min smag). Jeg
syntes, det påvirkede vinenes balance (nogle årgange mere end andre)
i en uheldig retning. Her var vi dog ikke helt enige, og nogen var
mere begejstrede, så mine bedømmelser lå her i den lavere ende.
Vi indledte med Champagne, der duftede af røde frugter (Pinot Noir)
og diskrete bolcher og lakrids. Dejlig fyldig og blød vin, rund,
sprød og god længde (94 p): La Grande Dame.
Første røde let dyrisk og ”kølig”, men mere fedme vinder efterhånden
frem. Fylder godt i munden, syrestruktureret og lidt tør og dermed
ikke så charmerende nu, men tilstrækkeligt med frugt til, at man
fornemmer et flot potentiale. Gem! (94+ p): Chave 2006
Anden vin var meget åben og ”fed” i næsen. Bacon, røg, kød og en
anelse parfumeret (grønne druer?). Fed, tæt frugt i munden, men også
masser af syre. Virkede dermed ikke helt balanceret. Kommer det med
tiden? (93+ p): Graillot 2006.
Den tredje minde meget om den første (det dyriske), og der blev
gættet på Chave. Her i et højere gear end 06. Mere intens i næsen.
Mere fylde og koncentration, stadig rank og syrlig i flot balance.
Virker til at have stort potentiale og et langt liv. Flot, flot vin.
(96+ p): Chave 2004.
Den fjerde helt anderledes. Sødlig, karamel,
jordbær/rabarber-kompot/grød og en snert af ymer. I munden også
sødlig kombineret med ”grønne grene” og tørhed. Samtidig også
saftig, men alt i alt en vin, der virker ret drikkemoden. Lækker,
men måske ikke med et så langt liv. (95 p): B. Faurie Le Meal
2004.
Femte vin: Genkendelig Chave - her i endnu større udgave. Dyb, mørk,
tæt, (vanilje)sødme, ren, frugtdrevet og animalsk (læder og
seletøj). På samme tid lidt lukket, men knyttet, kompakt og virkelig
saftig. Stor vin i svøb. (97+ p): Chave 2005.
Sjette igen anden stil. Mørke (brom)bær, blod, hængt kød og de her
grønne grene. Koncentreret, kompakt og tanninrig. Ungdommelig potent
og syrerig. (95 p): M. Sorrel Le Gréal 2003.
Syvende: Super næse. Meget intens, samme mørke bær som 6 i højere
potens. Ren, chokoladeagtig og noget ”motorolie”, jeg associerer med
”Papa” (sjovt nok også 03) og Plûme de Peintre 03 (men måske husker
jeg forkert). På et tidspunkt var jeg uden for Rhône (måske Syd F
eller Calif.) Men oven i alt det voluminøse og opulente fandtes også
en kant, der førte tilbage på det rigtige spor. (98 p):
Remézières Essentielle 2003.
Ottende (vidunder): Også super (+duper) næse. Enorm dybde,
vaniljekrydret (jeg tror faktisk ikke, det kommer fra nye fade),
anelse støvet, men også voldsomt intens med modne mørke bær, tobak
og tørrede frugter. I munden er den meget koncentreret, saftig og
med bløde, men markerede tanniner. Både sødme og struktur, der
spiller perfekt sammen og går op i en højere enhed. Denne vin er
slet ikke overgjort - den er bare så stor. Efter min mening noget af
det største, der er smagt. (99+ p - med tiden 100): Chave 2003.
Niende vin var den første i den mere modne afdeling, som i
virkeligheden var to grupper: dem mellem 98 og 01 og de ”gamle” fra
90 og bagud. Denne fandt jeg absolut som værende én af de bedste:
Bolcheagtig sødme, hængt kød/slagterbutik. Kølig og lækker med
sekundære, exotiske nuancer. Frisk og syrerig - jeg fandt en snert
af noget metallisk i eftersmagen, men stadig på højt niveau. (95
p): Chave 1998.
Tiende vin var animalsk, ungdommelig og frisk, men virkede mere
kluntet end 9. Lidt hård, tør og ucharmerende. Bestemt ingen dårlig
vin - falder bare noget under de foregående. (93 p): Chave 2000.
Elvte version var ret transparant med noget der mindede om
rengøringsmidler (ikke diskvalificerende her), meget moden med
sekundære nuancer, rust, saltagtig og skocreme. Meget spændende. I
munden virkelig ældet med ynde, men falder en anelse på manglende
fylde og dominerende syre. En oplevelse at smage en så gammel sag
(93 p): Chave 1967.
Tolvte vin havde i og for sig en lækker næse (jordbær og peber) og
OK koncentration, men også masser af syre og den samme let
metalliske eftersmag som 9, men her i en udgave på et lidt lavere
niveau. (92 p): Chave 2001.
Trettende vin, hvor jeg fandt den næstbedste i gruppen af ”yngre
modne”. Flot næse, frisk hav, kød/slagter/charcuteri. Dejligt
koncentreret og harmonisk, men mangler alligevel den sidste frugt
for at kunne hæve sig højere op og måske lidt overraskende for mig
lige under 1999. (94 p): Chave 1998.
Fjortende var for mig sammen med 12 svageste vin. Intens og
kaffeagtig i næsen. Ældet, kælderagtig (ikke prop) og ikke med samme
længde som mange andre. (92 p): Chave 1988.
Femtende vin gav anledning til nogen diskussion. Jeg mente, den
havde en ”lille prop” - andre var uenige. I munden bedre end 14,
mere sødme, men også den tidligere omtalte syre. (93? P): Chave
1989.
Sekstende og sidste var den bedste i denne trio. Frisk, salt hav,
mere ungdommelig og potent. Mere frugt og koncentration, men også
den efterhånden ofte omtalte syre, der åbenbart generede mig mere
end de fleste andre smagere. Stadig meget flot vin, og måske havde
syren i en anden sammenhæng (evt. med mad) virket mindre
påtrængende. (94 p): Chave 1990.
Stor tak til formanden for arrangementet af denne unikke smagning og
til de øvrige for godt selskab uden genstridige diskussioner om R.P.
o. lign.
Henrik
Buhl |
|
|
|
|