Hvad er i glasset?

Dom Perignon Oenothèque Vintage 1992, degorgeret 2004:

Frugtig floral (chardonnat fornemmes), diskret elegance og svagt anispræg. Dejlig frisk og syrerig med god længde. Meget ungdommelig og rigtig lækker vin. Imponerende i forhold til alderen. (94-95 p)

Dominus 1994:

Klassisk og kompleks Bordeauxnæse (det var det så ikke). Luftig, lidt vægtløs og middelfyldig. Harmonisk og drikkemoden med et lille bitterstrejf i finalen. (94-95 p)

Vega Sicilia Unico 1994:

Syrnet næse med stærke brombær og lakrids. Signalerer olie og cremethed. I munden koncentreret og fed, syrlig og saftig. Meget ungdommelig. Gem lidt endnu. Langt liv. (95-96+ p)

Pégau Justine 1997:

Let støvet, men bærrene skinner klart igennem. Lakrids, bolcher, meget kompleks. Meget harmonisk, sødmefuld og drikkemoden vin. Imponerende for årgangen, men skal nok ikke gemmes for længe. (95-96 p)

Gaja Conteisa 1997:

Dyb og intens i næsen med lavendler og violer (genkendt som Nebbiolo). Stor koncentration med lidt tørre tanniner, men rigtig flot vin. Gemmes før den topper. (95-96 p)

La Mission Haut-Brion 1998:

Intenst duftende, mørke bær. God dybde og strejf af sødme. I munden er der pæn koncentration, nogen syre og ikke så meget tannin. Flot vin, men alligevel skuffende, producent og årgangens ry i appellationen taget i betragtning. (93-94 p)

Mouton Rothschild 1998:

Kaffe/fad i næsen - gætter på ung Bordeaux. Flottere og mere spændende end La Mission. God koncentration, men også tør og snerpende. Alt for ung? Gemmes? Hvor længe? (93-94+ p)

Sylvie Esmonin Gevrey-Chambertin Clos St. Jacques 2006:

Kaffe og strejf af peber I næsen. Ikke den voldsomme koncentration, men alligevel Bourgognetypisk intensitet. Hint af syre, meget saftig og lige til at drikke. (94-95 p)

Armand Rousseau Gevrey-Chambertin Clos St. Jacques 1999:

Intens kirsebærdomineret næse. Saftig og syrlig (mere end Sylvie Esmonin) God længde. Virker heller ikke så let drikkelig som denne, men mere ungdommelig og som om den behøver lidt tid (93-94+ p)

Janasse Châteauneuf du Pape XXL 2007:

I næsen lavendler, kryderier og vanilje. Sød og let sennepsagtig (noget jeg personligt forbinder med Grenache). Stærk vin, der ikke hænger helt sammen endnu, men skal nok komme. (96-100 p)

Pégau Da Capo 2007:

Rønnebærgélé, massiv, hængt kød og slagterbutik. Sød, men også let bitter. Igen en vin, der slet ikke har fundet sig selv endnu og også virker som om den massive koncentration sløres af et sødmefuldt lag. Stort potentiale - gem. (96-100 p)

Clusel-Roch Côte-Rôtie La Grande Place 1999:

Bacon, hængt kød, mørke bær. Super lækker og super koncentreret. Ung, stram (på den gode måde). Kompakt og potent. Mangler at folde sig helt ud. Med forbehold for de unge 07’ere var det for mig aftenens allerstørste vin. (97-98+ p)

Ogier Côte-Rôtie Belle Hélène 1999:

Næsen noget domineret af animalske toner. Koncentreret og kompakt, men også ret syrerig og stram. Klart en stor vin, men virker et godt stykke fra at være på toppen, og hvor ender den? Nogen var noget gladere for den end mig. (94-95+ p)

Château d’Yquem 1995:

Botrytis. Skovbund, lak og Suaternetypisk strejf af skocreme. Fik ikke skrevet pts. men en glimrende vin, dog ikke på højde med de største d’Yquemer.

Henrik Buhl